|
Nord for Bay Chay og Halong City er man ingenlunde vant til turister, og især nord for kulminebyen Cam Pha kan man opleve det "ægte Nordvietnam", desværre er transportmulighederne begrænsede, og hotellerne er få og primitive. Der er overnatningsmuligheder i f.eks. Tien Yen, Lang Son og på øen Van Don. I grænsebyen Mong Cai er der livlig handel efter at forholdet til Kina er blevet normalisere, og her er der en del hoteller, men vær opmærksom på at kinesiske turister (og dem er der mange af i Mong Cai) måske er blandt verdens mest højlydte (læs larmende). Hvis man gerne vil op og se dette område, kræver det nogen planlægning. Man kan f.eks. leje en af de gamle russiske jeeps eller lignende med chauffør (glem ALT om at køre selv!!), eller man kan leje et par knallerter. Vær opmærksom på at det ifølge vietnamesisk lovgivning kun er tilladt for udlændinge at føre køretøjer op til og med 50 c.c. De kan typisk køre 50-60 km/t, og det er rigeligt den vietnamesiske trafik og mangel på færdselsregler taget i betragtning. (visse steder accepteres et internationalt kørekort nu af myndighederne). Kør for guds skyld forsigtigt, da det altid vil være jer, der som udlændinge vil få skylden, hvis I bliver involveret i et uheld. Den eneste trafikregel der egentlig gælder i Vietnam er: "Det er ikke tilladt at ramme andre trafikanter"!! Dvs. at alle må vige for alle. Dog bilder busser og lastbiler sig ind, at de har forkørselsret overalt!!
|
|